Vores arrangementer er specielle tilbud, hvor pris og kvalitet går op i en højere enhed, fordi alle deltagere nyder den samme mad og har det samme i glassene. Alle arrangementer foregår ved 8-mands borde, så selv om De kommer som et par, vil der være mulighed for at falde i snak med andre omkring bordet, som også er interesserede i god mad og drikke.
Ønsker De at sidde separat, beder vi Dem reservere bord i Restaurant Anden til a la carte pris.
Betaling:
Da vi oplever stor søgning til vores arrangementer, bedes De betale fakturaen senest 3 uger før arrangementet, og vi beder Dem derfor se bort fra betalingsbetingelsen, der er fortrykt på fakturaen.
Vi må gøre opmærksom på, at såfremt indbetalingen ikke sker senest 3 uger før arrangementet, vil Deres reservation blive annulleret. Tilmeldingen er bindende. |
Tilmelding 65974030 eller mail info@thomaspasfall.dk
Hele året:
Hver søndag fra kl. 14.00 til kl. 17.00
Søndag med søde sager
Ta' et smut ud i naturen og kom forbi Thomas Pasfall Collection Munkebo Kro på vejen hjem.
Hver søndag åbner vi dørene til vores sidebygning, hvor der er klinkegulv og plads til både børn, hunde og vandrestøvler.
I en hurtig tid, hvor man let glemmer, hvor godt et jordbær, en nybagt bolle eller en kop hjemmelavet kakao i grunden kan smage, vil vi lave fantastiske gedigne lækkerier, så både børn og voksne igen kan smage den ægte vare.
Vi byder på friskbagte boller og hjemmebagte kager, serverer håndlavede chokolader, frugt og andre godbidder alt efter årstiden.
Hertil serverer vi forskellige kaffetyper, kakao, the, limonade, milkshakes og andre kolde eller varme drikke, som passer til vejret.
Tag familie og venner med til en søndag med søde sager!
Pris kr. 128,00 pr. person eksklusiv drikkevarer.
Pris for børn under 12 år kr. 65,00
Tilmelding anbefales.
Den første søndag i hver måned fra kl. 10.00 til kl. 13.00.
Søndagsbrunch
I tidsrummet mellem breakfast og lunch byder vi på en solid brunch, som på Thomas Pasfall Collection Munkebo Kro består af nybagt brød, hjemmelavede specialiteter og lune retter, kaffe, friskpresset saft, et glas mousserende vin og meget mere.
Kr. 245,00 pr. person.
Tilmelding nødvendig
|
Anne Sofie og Thomas Pasfalls
Aktiviteter 2012
Tirsdag d. 14. februar fra kl. 18.00 Valentinsaften
Nyd romantikken i perfekte omgivelser. Vi kræser for jer med en romantisk menu og serverer udvalgte vine, så I får ro til at nyde hinanden på denne specielle dag, som også kaldes ”de elskendes dag”.
Forret: Koldpocheret jomfruhummer med agurk, malt & karse
Forret: Ristet helleflynder med jordskokker, brunet smør emulsion
Hovedret: Frilandsokse med braiserede haler, selleri & bagte løg
Dessert: Choko med gulerod & estragon
Kr. 395,00 ved 3 retter eller 4 retter for kr. 425,00 eksklusive drikkevarer. Tilmelding nødvendig.
Fredag d. 9. marts kl. 18.30
Cocktail og Sushi
med Claus Skovsted fra Goma
KUN FÅ PLADSER
Vi starter aftenen i vores bar lounge, hvor Thomas Pasfall og Claus Skovsted disker op med hjemmelavede, lækre snacks samt en Munkebo ”special cocktail”. Efterfølgende laver Claus Skovsted en sushi ”starter” og Thomas Pasfall vil fuldende aftenens 4 retters menu med 3 innovative retter. Så har I lyst til at opleve sushi blandet med det klassiske køkken, så er der lagt op til en fantastisk aften på Thomas Pasfall Collection, Munkebo Kro.
Hele herligheden indeholder aperitif, 4 retters menu, vinmenu og kaffe med petit fours.
Kr. 795,00 pr. person. Tilmelding nødvendig
Skærtorsdag den 5. april & Påskedag, den 8. april kl. 12.00 – 14.00
Påskebuffet
Stor påske-frokostbuffet hvor det traditionelle påskebord forenes flot med kreative indslag – årstidens absolut bedste råvarer vil være rigt repræsenteret. En dejlig dag for hele familien.
Buffeten vil bestå af:
Gode, fede karry sild med pocherede æg
Koldpocheret torskefilet med rygeost & malt
Munkebo Kros rejecocktail
Skærising i mango, serveret med grønsagspickles
Kalveculotte med cremede ditta kartofler
Lammefrikassé med bagte løg & selleri
Kylling ballontine med spidskål
Danske oste, kompot & sprødt brød
Påskeæg i chokolade
Kr. 365,00 pr. person eksklusive drikkevarer. Tilmelding nødvendig.
Børn under 12 år halv pris.
Søndag d. 13. maj fra kl. 19.00
Mors dag
Dagen står i mors tegn. Masser af forkælelse samt gastronomi på højt plan, er hvad Thomas Pasfall Munkebo Kro byder på denne aften. Tag din mor under armen og kom og nyd en fantastisk gourmetmiddag i flotte rammer.
Stenbiderrogn med karse, malt & agurk
Munkebo Kros stjerneskud med friskpillede fjordrejer
Kylling kotelet pojarski med asparges fra Torup Bakkegård
Fynske rabarber med sorbet & kiks
Pris kr. 395,00 for 3 retter/425,00 for 4 retter. Prisen er eksklusive drikkevarer. Tilmelding nødvendig.
.
|
Lørdag d. 02. juni fra kl. 13.00
Den Fynske Opera i æblehaven på Munkebo kro
Kom, lyt og spis når Munkebo Kro og Den Fynske Opera byder sommeren velkommen. Fire sangere og en pianist fra Den Fynske Opera og den skønne stab fra Munkebo Kro, vil få sjælen til at frydes med skøn mad og sang. Vi lover at denne dag går vejen til hjertet både gennem øre og mave.
Vi serverer en udsøgt 4 retters middag fra kl. 13.00 i vores prisbelønnede Restaurant Anden.
Dampede, hvide asparges, friske fjordrejer & sauce Hollandaise
Souffleret pighvar med forårsspinat
Kalvemørbrad med morkler & nye gulerødder
Rabarber symfoni med sorbet & kiks
Eller I kan afhente en picnickurv for 2 personer med lækre, fynske forårsspecialiteter fra Munkebo & omegn. Egne mad-& drikkevarer må ikke medbringes. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer i haven og naturligvis også Thomas Pasfalls hjemmelavede hotdogs. Selve operaen starter kl. 16.00. Husk at medbringe tæpper eller klapstole.
Pris kr. 395,00 for 4 retter inkl. koncertbillet
Pris kr. 195,00 for picnickurv inkl. koncertbillet
Pris kr. 95,00 for koncertbillet
Fredag den 15. juni kl. 19.30 - 24.00
Skaldyrsfestival
Thomas Pasfall tænder op i den store grill, hvor han vil tilberede et bredt udvalg af ”alt godt fra havet”, inden Dixieland Jubilees spiller op til jazz i den lyse sommeraften.
Efter velkomst og aperitif vil der aftenen igennem blive budt på lækre skaldyr, øl og vine samt kaffe med sødt og masser af skum i form at bløde bobler fra mousserende vine.
Kr. 845,00 pr. person alt inklusive. Tilmelding nødvendig.
Lørdag den 23. Juni fra kl. 18.00
Sankt Hans aften
Traditionen tro inviterer vi til Sankt Hans-middag med bål ved vandet: For at fejre midsommeren og måske sende heksen til Bloksbjerg. Nyd sommeraftenen i selskab med mennesker, I holder af.
Forret: Røget kammuslinger i asparges salat
Forret: Ristet pighvar med smørdampede asparges og sauce hollandaise
Hovedret: Rådyr kølle i variation med glaserede hvide asparges
Dessert: Jordbær på fynsk fra Dræby
Kr. 475,00 ved 3 retter eller kr. 495,00 ved 4 retter eksklusive drikkevarer.
Tilmelding nødvendig.
Søndag d. 30. juni– søndag d. 12. august fra kl. 18.00
Sommerferie med grill for hele familien
Sommeren er over os, derfor tænder vi op i grillen, og byder hver dag i hele sommerperioden velkommen til en hyggelig aften for hele familien. Kokken laver saftige og grillede lækkerier som hovedret krydret med sjove salater. Hele herligheden kan nydes i den hyggelige Restaurant Anden.
Kr. 249,00 pr. person og børn under 12 år halv pris.
Bordreservation på tlf. 65 97 40 30
|